Referencer

Min bedste reference er formentlig, at jeg gentagende gange har arbejdet for de samme personer/virksomheder.

Jeg vægter en høj integritet, den personlige relation og en ærlig dialog – også selvom den er vanskelig.

”Steen er en engageret, intelligent, smidig og fleksibel leder, der tager føringen og kan etablere, kommunikere og implementere værdiskabende planer og få et meget motiveret team af engagerede medarbejdere bag sig.”
Peter Lund, bestyrelsesformand, Bovictus A/S ( NORDEA CASE)


“Steen besidder en vifte af styrker på flere niveauer, herunder på det strategiske niveau både at planlægge og eksekvere, samt på det driftsmæssige niveau at gennemføre drift og tilpasninger under vanskelige vilkår både internt og eksternt. I mit samarbejde med Steen har jeg i alle sammenhænge oplevet ham som en åben, loyal og stærkt engageret person og uden berøringsangst overfor væsentlige strategiske beslutninger og relaterede risici, herunder også beslutninger som har afledte konsekvenser for hans egen position.” 
Mikael Hee, Bestyrelsesformand Aagaard, Kranz& Ziegler A/S (NORDEA CASE)


”Steen er en kommerciel og strategisk stærk profil. Hans løsninger er ukomplicerede og dermed lette at kommunikere og implementere”
Kim Hansen, Licensholder Jennifer Lopez Accessories


”Under Steens talentfulde og engagerede ledelse, har vi planlagt og implementeret betydelige strategiske forandringsprojekter og konstant vækst.”
René Piper Laursen, grundlægger Bianco Footwear A/S


”Steen har med en stor indsats, godt lederskab og et strategisk blik ført virksomheden igennem Covid-krisen og de efterfølgende meget vanskelige markedsforhold. Han har balancere organisation vs ejerleder rigtig fint og altid holdt et højt informationsniveau.”
Peder Tang, Indehaver Minimum A/S


”Jeg har brugt Steen som sparringspartner på den videre strategiske udvikling af virksomheden. Hans input var kvalificerede og med respekt for virksomhedens DNA og kultur og de gav mig et bedre fundament for de endelige beslutninger”
Pernille Corydon, Indehaver Pernille Corydon Jewellery


”Steen er et optimistisk energibundt, med konstruktive og fagligt velbegrundede indgangsvinkler til de udfordringer man møder. Steen er strategisk og økonomisk stærkt kompetent, og hans erfaringer med udvikling af internationale brands samt virksomhederne bag, kommer til udtryk i hans metodiske tilgang til de strategier og aktiviteter der skal til for at videreudvikle virksomheder med potentiale til meget mere. I tillæg til hans faglige kompetencer, er Steen et loyalt, positivt og empatisk menneske, altid smilende og i godt humør. Steen er dygtig til at forstå virksomhedens organisation og kultur, ikke mindst at forstå de bløde problematikker der er i alle virksomheder. Steen er et tillidsvækkende menneske, og ham du finder stor glæde ved at være på hold med.”
Peter Østerberg, Bestyrelse Sebra Interiør A/S


I have worked with Steen in board work for several years and Steen has always worked professionally, but also with a positive mood.
Steen works purposefully in the work of his board, both strategically, but also with good input operationally. I only give Steen my best recommendations.

Leif Christensen, Owner/Franchisee Build a Bear Scandinavia